Åbent “brev”/blogindlæg til Dynamicweb eCommerce Team

I mit forsøg på at få Dynamicweb til at forstå, at de skal pleje webudviklere noget mere, og skabe nogle bedre forudsætninger for samarbejde med Dynamicweb, så vi undgår, at alle partnere programmere de samme features, moduler osv. er jeg nu nået endnu et skridt i den rigtige retning.

Opfordring: Er du webudvikler og Dynamicweb Partner så lad mig høre om din mening til mine tanker om at Dynamicweb burde starte et udvikler community som fx SourceForge, Codeplex, StackOverflow etc..

I denne omgang startede det med, at jeg fik en henvendelse fra Morten Snedker for nogle uger siden, som gik på, at vi havde lavet integration mellem Dynamicweb eCommerce og e-conomic. E-conomic er et online webbaseret regnskabsprogram, og vi har et par kunder, som har anvendt e-conomic i flere år, og har fulgt udviklingen af e-conomics API siden start.

Dynamicweb eCommerce API Workshoppen gav mig et hint

På workshoppen var vi inde på at snakke om, hvad Dynamicweb kunne gøre for os webudviklere. Jeg nævnte, som jeg også skrev i en tidligere  blogpost, at jeg synes, de burde åbne deres udvikling mere op, så vi kunne få et sparringsnetværk på benene, hvor vi kunne være med i processen og bidrage til udviklingen af systemet, moduler og features, hvilket er en stor styrke i udviklingen af software på platforme som bl.a. SourceForge og Codeplex.

Integrationsmodulet mellem Dynamicweb eCommerce og E-conomic

Mortens henvendelse gik på, at Dynamicweb ville igang med at udvikle et integrationsmodul til E-conomic, og at han lige ville høre lidt om vores erfaringer med det, da vi står på E-conomics website som integrationspartner. Jeg fik givet Morten lidt input og så kom det fra en klar himmel, nu har jeg muligheden for at vise dem, hvad det er jeg mener med hele det koncept jeg savner om, at få åbnet deres udvikling op.

Jeg skrev til Morten, at vi har lavet et modul til integration mellem Dynamicweb eCommerce og E-conomic i ny version baseret på .NET 3.5/4 og Dynamicweb 7, om det ikke ville give mening, at de tog et kig på vores idéer. – Så ringede Tobias (Commercial Lead på Dynamicweb eCommerce) og vi fik en snak om situationen og blev enige om, at jeg skulle prøve at demonstrere, det vi har lavet i form af en screencast.

Modul demo på Dynamicweb eCommerce integration til E-conomic

Du kan her se hele min demo – en demo i 6 kapitler á 5 min. varighed (pga. at det er lavet lidt hurtigt med Jing)

Kapitel 1
Intro om modulets opbygning, indstillinger, lidt E-conomic opsætning

Kapitel 2
E-conomic Settings kontrolpanel, overførsel af varegrupper og varer, lave en ordre på vores vare

Kapitel 3
Overførsel af Dynamicweb ordre til E-conomic, intro til priser i E-conomic, opbygning af koden og extension modellen

Kapitel 4
Gennemgang af OrderSync koden med debugger

Kapitel 5
Demo af extenders på ProductSync

Kapitel 6
Fortsættelse af demo af extenders på ProductSync og afrunding

Hvad synes du, tror du ikke på at modulet ville kunne blive godt?

Et hvert output nedenfor er meget værdsat.

Med venlig hilsen
Kevin Steffer

, , ,

En Kommentar

  • Det skal slet ikke herske nogen tvivl om, at åbenhedsprincippet er noget vi vil, og det er noget vi arbejder hen imod. Vi er i sagens natur interesseret i den synergieffekt der potentielt i et tættere samarbejde med vores partnere.

    Det praktiske i det arbejde skal først afstemmes med øvrige arbejdsopgaver, hvor vi i nogle henseender kan slå flere fluer med eet smæk. Jeg har dog også noteret mig ønsket om at komme hurtig i gang, fremfor den store forkromede løsning. Og det er jeg enig i.

    Og ja, Economics-integrationen er et perfekt eksempel på en model, der vi burde omgærde Dynamicweb i højere grad!

    Qua workshoppen har I et sum-up til gode – det kommer i næste uge, når jeg er færdig med at sole min smukke ferieramte vikinge-krop! 😉

    Tak for input – og hold os endelig i ilden!

    /Snedker

Skriv et svar

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>