Amazon Cloud Computing

Godt Nytår!

Efter min euforiske tilstand over nyhederne fra Microsoft omkring Windows Azure og Cloud Computing fik jeg sat nogle ting lidt i perspektiv og syntes at Amazons produkter fortjener en sammenligning.
Konklusionen er at Amazons "sky" er helt formidabelt miljø, og det er skruet ret godt sammen, dog noget low-tech forstået på den måde at alle mulighederne ligger gemt i http(s) forespørgsler via Amazons API‘er som er SOAP eller REST opbygget. Men de har fået skruet et rigtig godt plugin sammen til Firefox kaldet Elasticfox hvor man med en grafisk brugerflade kan det meste, brugerfladen vil altid være bagude rent funktionalitetsmæssigt, men efter jeg lige læste et par tutorials gik det bedre med at huske kommandoerne.

Nok om API-snak jeg vil forklare lidt om mulighederne og perspektiverne så du kan danne dig et billede af hvad "skyen" kan bruges til.

Produkterne

Amazon har 5 store "sky"-services

EC2 er Virtuelle servere som du betaler for pr. time basis de kører og har nogle ret vilde funktioner så som at man kan konfigurere sin server og så lave en backup af konfigurationen. EC2 servere eller instances som de kaldes kan få tilkoblet EBS Elastic Block Store som er virtuelle harddiske man kan flytte rundt på som man har lyst til mellem sine EC2 instances og lave snapshots til backup eller til lige starte en ekstra instance for lige at klare den kommende kampagnes pres på løsning for bagefter at slette den så man ikke betaler for unødvendige resourcer.

SimpleDB er en database-agtig enhed hvor man kan gemme data som man normalt ville gøre i en SQL Server eller Access. Den store forskel ligger i skaleringsmulighederne da den er tilgængelig fra overalt og er drevet af Amazons enorme datacentre som gør den højst pålidelig og meget attraktiv pris-mæssigt frem for investering i Microsofts eller Oracles enterprise produkter.

S3 er en på den ene side en simpel fil-server på den anden side med ret avancerede anvendelsesmuligheder. Bl.a. gemmes EBS-volumes (de virtuelle harddiske til EC2) i S3 servicen og min første tanke var: Holder det rent performance mæssigt. Ja, det gør det. Det der fungerer helt fantastisk sammen, og gør at når man kender S3 (er nem at lære at bruge) så er det også nemt at styre sine EBS-volumes. Det gør at man føler sig ret hurtig tryg ved at arbejde med sine data.

CloudFront er ret ny og giver S3 et ekstra løft i form a distribution af S3 mapper for bedre performance rundt på flere lokationer i verden så data er tættere på der hvor de skal bruges og serveres.

SQS er et besked-kø-system som man kan sende og læse beskeder til og fra. Kan med fordel anvendes til programmer som skal distribuere et stykke arbejde. Lad os antage at man ønsker en stor database analyseret så kan man lade mange programmer "tygge" på analyseringen lidt adgangen og så når de er færdige tager de den næste klump data osv. indtil køen er tom.

Fordelene

Jeg har allede nævnt en del i præsentationen af produkterne, men i det store hele synes jeg den helt store fordel er at Amazon har formået inden for 1 minut eller 2 at du kan leje computer kraft og software både i lille målestok og i hidtil største nogensiden tror jeg. Det betyder at selv for små virksomheder med små IT budgetter at hosting og drift af en løsning i Amazons "sky" er mulig og så er det jo bare kronen på værket at på få minutter kan skalere sin løsning til at omfatter en snes servere af den store hæftige slags, det er næsten ikke til at tro, men sandt!

Du kan læse mere om hvad andre virksomheder bruger Amazons "sky" til her:
http://aws.amazon.com/solutions/case-studies/

Link til Amazon Web Sservices: http://aws.amazon.com
Oprettelse af adgangsprofil m.m. er gratis du betaler kun for de ressourcer du bruger, men jeg vil dog sige med det samme at det så nemt at oprette en server, at man helt kan glemme, at den kører og dermed at du får en regning for den tid den har kørt.

Amazon S3 og SimpleDB Demo

Jeg har lavet demo på S3 og SimpleDB som du kan afprøve her:

S3: http://labs.co3.dk/aws/Default.aspx
SimpleDB: http://labs.co3.dk/aws/SimpleDB.aspx


Skriv et svar

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>