Dynamicweb eCommerce, personalisering

En stor udfordring i Dynamicweb er brugerstyring, standard modulet "Extranet" (udvidet) kan bære det et stykke af vejen, men der hvor udfordringerne virkelig kommer er når standard modulernes indhold skal personaliseres. Dynamicweb systemet er i sine standard moduler meget "standalone" som betyder at der er ikke mange moduler som egentlig integrere med hinanden, og da de ikke gør det kender modulerne ikke til Extranet. The Big Question: Hvordan får vi det så til at hænge sammen?

Metode 1

Til de mindre moduler

Vi laver en ganske simpel relationstabel til den personalisering man ønsker fx kan vi lave en generisk tabel som kan flette indhold med brugere:

PersonalizationRelations
PrDwModSysName
PrDwModTblName
PrDwModTblID
PrDwExtranetGroupID
PrDwExtranetUserID

Der skal så udarbejdes et publiseringsværktøj så Webmasteren kan udvælge indhold fra standardmodulerne til de brugere og grupper der findes i Extranet. Til frontend kan vi gøre brug en af TemplateExtender som kan smelte standardmodulernes indhold med brugere udfra vores PersonalizationRelations.

Metode 2

Til de større moduler

Dynamicweb eCommerce er et modul som består af en masse data som i sin sammensætning kan publisere komplekse produkter og produktsammensætninger. Og personaliering med Dynamicweb eCommerce vil typisk danne omdrejningspunkt omkring produkter. Men produkter kan være mere detaljerede i form a varianter, sortimenter og  internationalisering. Derudover indholder Dynamicweb eCommerce selv i mindre webshops typisk meget mere data end øvrige moduler hvilke giver en enorm stor udfordring til Webmasteren hvis man skulle lave personalisering efter "Metode 1".

Jeg kæmper stadig med mig selv om hvad jeg skal synes er den mest praktiske metode, men mine idéer går på at udarbejde et publiseringsværktøj hvor der kan udnyttes bruger- eller gruppe-relationer på varegrupper, varianttyper, og internationalisering (sprog). Udfordringen er, at jo mere fleksibelt det laves jo mere uoverskueligt bliver det at lave noget brugervenligt publisering til en Webmaster. Så hvis der skal personalieres helt ned på produkt-parametre så skal der virkelig skabes et stort brugervenligt dynamisk værktøj til håndtering af publiseringen.

Så hvordan når vi så langt at det giver brugeren relevant personalisering uden at Webmaster mister overblik? Mit forslag går på at hvis vi holder os til varegrupper, kan vi med produkternes mulighed for at indgå i flere varegrupper bevare en overskuelig håndtering.

Et alternativ fra ERP verdenen

Til et forhandlernet har vi udarbejdet et personaliseret varekatalog i Dynamicweb. Eksemplet er rigtig god inspiration fordi Microsoft Navision er grundlæggeren eller kilden til personaliseringen og er altså en arv fra ERP måden at tænke det på. Til forhandlernettet er Navision bygget op omkring prislister som egentlig fint kunne være udgangspunkt for håndteringen til vores Webmaster væktøj. Start med at lave en Prisliste med et navn og tilføj produkter til den og justér priser og oversæt produkttekster. Personaliseringen sker så ved at brugere/kunder kan få tildelt en prisliste og så er overskueligheden overladt til det antal prislister man måtte have brug for.

,

Skriv et svar

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>