Foreløbig konklusion på mit Google eksperiment med XML-RPC PING

Mit eksperiment på at øge hastigheden hvormed Google indeksere indhold struktureret på en god måde med RSS ser IKKE ud til at blive nævneværdig påvirket af XML-RPC PING.

Nogle teorier som stadig holder:

I min lancering af mit labs-site fulgte jeg dagligt Googles handlinger og flg. kan jeg nu dele med dig:

Ingen indeksering uden aktivt at gøre noget

Jeg havde heller ikke kunnet forestille mig, at Google sådan uden videre ville kunne opdage sitet og dermed indeksere det.

Jeg oprettede dog sitet i Google Analytics, Google Webmaster Tools, hvor jeg oprettede et Sitemap, men der skete ikke rigtig noget i en uge.

Ét link og så var Google dér

Da jeg så fik lavet min blogpost om sitet og eksperimentet og havde et link i min blogpost, så var Google der samme dag og havde indekseret forsiden.

Og nu begyndte der er blive oprettet nogle nyheder som ping’ede

Menustrukturen kom først

Dagene lige efter, at Google havde placeret sitets forside i indekset, kom mine sider med fra min menustruktur i indekset.

Og i flere dage ca. 5 havde jeg kun 3 sider i mit indeks: Forsiden, siden med nyhedslisten og Om Websitet.

Det skal nævnes, at siden med nyhedslisten har sit RSS feed, og nyhederne indgår også i sitets Sitemap, så der burde egentlig ikke være nogen til hindre for at Google fik nyhederne med i indekset, men der skulle åbenbart gå lidt længere tid.

Indekseringshastigheden på nyhederne

Efter at nyhederne kom med i indekset har jeg kunnet følge med i at der går lidt tid fra at Google har “crawlet” nyheden til den kan findes i Google, hvilket ikke er overraskende i sig selv, men jeg synes sådan gennemsnitligt, at det skér altså indenfor 24 timer, hvilket jeg må sige er lidt imponerende.

Hastigheden hvormed nyhederne nu indekseres ligger ca. på 2 dage fra oprettelsen, det slår ikke min blog her, som får indekseret forsiden efter få minutter, når jeg har postet et nyt indlæg, og ca. 20-30 minutter senere har Google indekseret min blogpost via mit RSS feed (ikke linket på min forside til blogposten – underligt egentlig). Jeg har haft Googles kampagne-sporing på mine blogpost indlæg i RSS feed, og jeg kan se, at efter 20-30 minutter ligger min blogpost på Google, hvor linket til blogposten er med kampagne-sporingen som jeg har i mit RSS feed.

Konklusion

Jeg har helt klart lært at links er triggeren over dem alle forstået på den måde, at hvis du vil have indekseret dit nye indhold i en fart, så få et link til dit indhold fra et godt besøgt/Google crawlet site, som fx en blog som min eller lign.

Det næste som jeg skal til at prioritere endnu mere er RSS feeds. Google er åbenbart en preference rent hastighedsmæssigt i RSS feeds istedet for interne links.

Dernæst har det selvfølgelig også en virkning at Sitemap’et i Google Webmaster Tools er dynamisk (man kan også submitte sit RSS feed som Sitemap!).

Sidst må jeg konstatere, at XML-RPC ikke giver nogen målbar effekt i mit eksperiment, så hvis du har mulighed for at lave noget optimering med links, RSS feeds eller dit Sitemap så glem XML-RPC ping, med mindre at din indekseringstider er decideret længere end et par dage.

Har du andre erfaringer, oplevelser eller har lært lidt ligesom som jeg har? Vil elske at høre fra dig!

, , , , ,

10 Kommentarer

  • Rosenstand siger:

    Tak for opsummeringen. Dine erfaringer ligner fuldstændigt dem, vi har gjort os tidligere med tilsvarende eksperimenter, så noget tyder på, det er sådan, det er 😉

  • Kevin Steffer siger:

    Dejligt at høre – tak Thomas!

  • […] This post was mentioned on Twitter by GrosenFriis and others. GrosenFriis said: [dk] RT @webudvikler: Blog: Foreløbig konklusion på mit XML-RPC PING eksperiment med Google http://bit.ly/fPBe1t (via @ibpotter) […]

  • Kim Jørgensen siger:

    Ja man kommer ikke uden om linkbuilding hvis man vil have hurtig indeksering af sin side.

  • Martin Bach siger:

    Rigtig spændende projekt. Jeg prøvede selv nogenlunde det samme med et nyt site. Jeg oprettede nu ikke nogen henvisninger til siden ved google, hverken analytics eller sitemap, og fik kun et enkelt link til siden fra en velbesøgt side. Der gik to dage uden nogen indeksering, men så begyndte det lige så stille.

    Tror til gengæld det havde hjulpet, hvis sitet var blevet submittet til google før linket kom op.

  • Kevin Steffer siger:

    @Martin, tak for dit input, links ser ud til, at være Googles foretrukne (egentlig også forståeligt), men jeg må dyrke RSS lidt mere, fordi jeg har nogle situationer, som tyder på, at Google indeksere mit feeds data og viser det også som søgeresultatet, inden den kommer forbi min web-side.

  • Martin Bach siger:

    @kevin, ja, hvis det er rigtigt, så har jeg også en side, der skal have lidt mere fokus på RSS. Hvis du får noget mere konkret om RSS, vil jeg meget gerne høre om det.

  • Rolf siger:

    Ja linkbuilding er vejen frem. Men godt lige at blive husket på at man ikke skal glemme siden RSS feeds. Takker for infoen :)

  • Casper siger:

    Super med en konkret test. Dog er jeg ikke overrasket over resultatet, omend det kan være godt at få bekræftet.

  • Mikkel S. Andersen siger:

    Tak fordi du vil dele dine eksperimenter med os :-)

Skriv et svar

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>