Forklaring på sporingsdata i Google Analytics cookie

Baggrund

Jeg var til første møde i IT Forums SIG (Special Interest Group) om Online Markedsføring. Marlene nævnte at hun ikke kunne forstå, hvorfor hendes traffik var øget på det kilde/medie segment som hedder (direct)/(none), altså uklassificeret – hvad er det for en traffik der ligger her, og hvorfor er den traffik for Marlenes vedkommende stigende.

Jeg har været igang med at analysere på Google Analytics måde at spore på, og analyseret på den måde Google Analytics (GA) styrer cookies på, og jeg mener at have fundet en forklaring på Marlenes problem, som jeg vil belyse her.

Googles Analytics Cookie forklaring

http://code.google.com/intl/en/apis/analytics/docs/concepts/gaConceptsCookies.html

GA sætter en række cookies i din browser med forskellig udløbstid.

  • Den information om unikke bruger udløber efter 2 år (__utma).
  • Den information om sporing udløber først 6 måneder (__utmz).
  • Den information om et aktuelt besøg (visit) udløber efter 30 minutter efter sidste sidevisning på domænet.
  • Den information om “Custom Tracking” udløber efter 2 år (_utmv).
  • Den information om “Website Optimizer” udløber efter 2 år (__utmx).

Lidt mere baggrund

I skal nu have en information ekstra om Marlenes problemstilling og det at hun mener at de har fået pillet ved deres cookie levetid og sat den ned til en dag. Mit gæt er at Marlenes opsætning har fået sat (__utmz) altså sporingscookie’en ned i levetid til én dag. Og det kan jeg forklare udfra en test jeg har udført.

Min analyse

Sådan ser min Cookie ud efter jeg har slettet mine Cookies og gået direkte ind på http://blogs.co3.dk/kevinsteffer/ ved at indtaste det i adresselinjen

Bemærk:

utmcsr=(direct)|utmcmd=(none)
Expires: 30. juli 2010 11:11:19

image

Nu går jeg til http://twitter.com/kevinsteffer/status/8163389926 og klikker på mit link http://bit.ly/8VZEmq og så tager jeg lige et kig på min cookie igen

image

Nu er den blevet OPDATERET:

utmcsr=twitter|utmccn=spreading|utmcmd=social
Expires: 30. Juli 2010 11:17:16

Nu lukker jeg min browser og åbner den igen og indtaster adressen: http://blogs.co3.dk/kevinsteffer/

Nu er jeg interesseret i hvad Google Analytics logger af data og ikke så meget interesseret i min Cookie

Blot til info så ses det her at den ikke er opdateret min cookie:

image

Bemærk:

utmcsr=twitter|utmccn=spreading|utmcmd=social
Expires: 30. Juli 2010 11:17:16

Her er hvad Google logger på mig:

utmcc__utma=231311308.1243725033.1264713079.1264713079.1264713948.2;+__utmz=231311308.1264713436.1.2.utmcsr=twitter|utmccn=spreading|utmcmd=social;

Bemærk:

utmcsr=twitter|utmccn=spreading|utmcmd=social

Altså faktisk en forkert oplysning – jeg tastede jo adresse I min browser – jeg klikkede ikke på noget link med tracking kode.

Dog skal man holde lidt øje med andre dele af logging informationer:

utmcc__utma=231311308.1243725033.1264713079.1264713079.1264713948.2;
+__utmz=231311308.1264713436.1.2

Denne første linje information slutter på .2 den anden information har .1.2 nu vil jeg nu se om jeg kan få noget af det op på et .3 ved enten at klikke på en link på sitet og lave en side-visning mere, eller lukke browseren og indtaste adressen igen og derved generere et nyt besøg.

Ved klik skér der ingen ting med logging informationen:

__utma=231311308.1243725033.1264713079.1264713079.1264713948.2;+__utmz=231311308.1264713436.1.2.utmcsr=twitter|utmccn=spreading|utmcmd=social;

Nu lukker jeg browseren og indtaster adressen: http://blogs.co3.dk/kevinsteffer/

Nu fik jeg den op på .3

__utma=231311308.1243725033.1264713079.1264713948.1264714521.3;+__utmz=231311308.1264713436.1.2.utmcsr=twitter|utmccn=spreading|utmcmd=social;

Den tæller altså på én eller anden måde noget op, dog men en information som ikke ændrer sig. Min udledning er at den tæller et besøg mere, men for den samme unikke bruger.

Konklusion

Nu har jeg kørt en test, hvor jeg har slettet mine cookies og så gået ind på min blog med tracking koden:

http://blogs.co3.dk/kevinsteffer/#utm_source=cookietest&utm_medium=direkte&utm_campaign=sig

Så har jeg lukket min browser åbnet den igen og gået ind på min blog http://blogs.co3.dk/kevinsteffer/ uden tracking kode 5 gange og dermed nu genereret 6 besøg i alt.

image

Som det kan ses her i GA, så har jeg med ét klik på et link med sporingsinformation og med 5 gange direkte indtastning af adresse altså generet 6 besøg med den sporingsinformation for mit aller første besøg, da min cookie blev lavet første gang (eller en ny pga. den gamle var udløbet).

Hvad siger disse tal så?

Tallene viser at jeg kan generere 6 besøg med samme cookie-information selvom jeg faktisk de 5 gange går direkte til siden ved at indtaste adressen i min browser.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om det, min første tanke er helt klart at det her er forvirrende. I mine tidligere opfattelser har jeg betragtet ovenstående tal som at 1 bruger har klikket sig ind på mit site via det link med sporingen ”cookietest / direkte” 6 gange, men det er ikke tilfældet, brugeren har bare gjort det mindst 1 gang, og har de sidste 6 måneder ikke klikket på noget andet link som giver mig en ny sporingsinformation.

Vi må kunne beregne os frem til hvor mange brugere der gemmer sig bag disse 6 besøg med cookie informationen ”cookietest/direkte”, men det kan jeg ikke udlede noget udfra på mine test data. Så det vil jeg lige teste og skrive om på et senere tidspunkt.

I Marlenes tilfælde, hvor de har sat cookie levetiden ned til én dag, vil man i GA have fået en masse gamle brugere som har mistet deres sporingscookie og dermed via bookmarks eller adresse indtastning ikke længere tælle i deres oprindelige sporingsinformation, men nu bare som (direct)/(none) traffik.

Er jeg helt galt på den eller hvad synes du, eller må jeg kalde mig selv Cookienørd fremover?

,

12 Kommentarer

  • Jacob Worsøe siger:

    Glimrende artikel!

    For det første: Hvad mener du med at de har fået sat deres cookie levetid ned til en dag? Er der noget de selv har gjort eller er det noget Google har gjort?

    Man kan desuden sige at direkte besøg ikke er ret meget værd i analyse da det kan være rigtig mange ting der udløser et direkte besøg, så det er svært at sige noget klogt om de besøgende. Derfor må målet være at undgå at putte folk i den kasse. Hvis en bruger derfor er kommet fra et link første gang og derefter kommer direkte resten af gangene, så vil det give dig mere brugbar information at lade brugerne være registreret under den originale trafikkilde istedet for at skifte til direkte besøg. Det er jo stadig den originale trafikkilde der har skabt den første kontakt og det vil alt andet lige kunne betale sig at poste flere penge i den markedsføringskanal.

  • Kevin Steffer siger:

    @Jacob
    Cookie levetid kan du ændre fra standard til det du ønsker med javascript sådan her:

    var pageTracker = _gat._getTracker("UA-XXXXXX-X");
    pageTracker._setCookieTimeout('86400'); // 24 timer
    pageTracker._trackPageview();

    Som du skriver, så er hele humlen at den (direct)/(none) traffik skal reduceres og helst kommes i nogle andre kasser, men jeg er absolut ikke enig med dig i at:

    vil det give dig mere brugbar information at lade brugerne være registreret under den originale trafikkilde istedet for at skifte til direkte besøg. Det er jo stadig den originale trafikkilde der har skabt den første kontakt og det vil alt andet lige kunne betale sig at poste flere penge i den markedsføringskanal.

    Lad os antage at jeg køber en AdWord placering for 100 kr. Nu vil den placering give mig eks. 30 nye brugere, som i min kampagne brugere generere 80 besøg. Hvis jeg nu ville gøre som du siger, så siger at på baggrund af at jeg har fået 80 besøg fra “google / cpc” så skal jeg smide flere penge efter det, men jeg har jo reelt kun realiseret 30 klik på min AdWord, som nu kommer ind på mit site og generere traffik som om de kom fra google / cpc, men de kunne lige så godt have bookmarked min side og så ville mit AdWord regnestykke jo se anderledes ud.

    Så man skal holde det op mod antal “Nye besøgende”/”New Visitors” for at reelt se på den tilgang af flere brugere som en AdWord eller et link med tracking kode har genereret.

  • Jacob Worsøe siger:

    Det har du ret i, men hvis man fokuserer på konverteringer istedet for antal besøg, så vil det give mere værdi at vide at en kunde oprindeligt var kommet ind på siden via adwords end via et direkte besøg. Så vil du stadig få info om at det keyword er værd at bruge penge på da det skaber kunder. Hvis kunden blev vist som direkte trafik ville du måske vurdere at der keyword ikke var værd at bruge penge på og dermed slette det. Og det ville jo være forkert :)

  • Kevin Steffer siger:

    Med chance for at gentage mig selv, så synes jeg netop at når vi tæller konverteringer så virker det forkert at gøre det op i mod antal besøg her et eksempel på en besøgshistorik lad os sige indenfor en uge:
    Besøg 1:

    http://example.org/?utm_source=newsJan2010&utm_medium=email&utm_campaign=winter2010
    http://example.org/signup.html
    http://example.org/thankyou.html

    Her har vi en reel tracking information og dette besøg tæller nu 1 op på mit source/medium som hedder “newsJan2010/email”

    Besøg 2:

    http://example.org/
    http://example.org/page1.html
    http://example.org/page4.html

    Her har vi ingen tracking information, men fordi at det er samme bruger/samme browser så vil disse besøg pga. den cookie information som browseren slæber rundt på jo tælle op i source/medium som hedder “newsJan2010/email”.
    I min optik burde jeg her have fået en tracking information på at brugeren tæller op i “(direct)/(none)” statistikken.

    Udsagn: Hvis et keyword har genereret 1000 besøg på “google/cpc” så kan det i teorien være én bruger som har klikket på din AdWord annonce én gang indenfor de sidste 6 måneder og siden hen nu besøgt din side via sit bookmark de sidste 5 måneder!

    Mening: Det er da ikke værd at bruge flere penge på så!!!

  • Jacob Worsøe siger:

    Jeg er helt enig med dig i at det giver et skævt billede af antal besøg, men hvis brugeren ender med at placere en ordre, så vil den jo stadig kun tælle én gang.

    Hvis man tager udgangspunkt i Søren Sprogå’s geniale rapport, så vil der blive registreret en masse besøg fra CPC, men antal gennemførte salg vil stadig være korrekt. Hvis du evaluerer din adwords ud fra “cost per conversion”, så vil du stadig kunne regne med dette tal, da både antal salg og udgifterne til adwords stadig vil være korrekt. Men din konverteringsrate på CPC vil selvfølgelig blive lavere hvis brugeren laver 6 besøg før han køber noget.

  • Kevin Steffer siger:

    Ja, det kan jeg tilslutte mig – enig!

  • Jacob Worsøe siger:

    Det er altid godt når man slutter en god lang analytics debat med at blive enige :)

  • Skarpt, og fuldkommen korrekt observeret :-)

    Næsten alle de værktøjer jeg har arbejdet med, har lignende metoder til at “reducere” hvad der bliver talt som direkte trafik.

    Der er ingen af dem, der er forkerte, eller specielt rigtige. Men hvis man skal have lov til at skrive “Web Analytiker” på sit CV, er det en vigtig lille detalje at have styr på, hvordan værktøjerne rent faktisk måler. Der ligger mange små fancy detaljer rundt omkring, der afslører at det bestemt ikke er en perfekt verden :-)

  • En af de ting der kendetegner trafiktracking i Google Analytics er at kilderne fra Googles side bliver prioriteret.

    I den forbindelse er det vigtigt at vide at Analytics altid prioritere direkte trafik lavest og derfor altid som det første kigger i din cookie efter en bedre kilde – hvis der er en anden kilde i cookien vil Analytics bruge den.

    Når man sætter levetiden på ens cookie ned til 1 dag har Analytics ikke længre den historiske information og må derfor vise den aktuelle kilde, som meget ofte vil være direkte.

    Derfor stiger antallet af direkte besøg altid når man sætter cookiens levetid ned.

    Der er flere finurligheder til trafikkilder i analytics, men dette burde være svaret i Marlenes tilfælde :)

  • […] Forklaring på sporingsdata i Google Analytics cookie […]

  • Henrik Hansen siger:

    Fine iagttagelser i indlægget og kommentarer….

    Det er altid vigtig at “bøje” Analytics til brugen, dvs. så man måler på det som forretningen har brug for – og ikke det Google Analytics synes vi skal vide 😉

    Mvh. Henrik

Skriv et svar

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>