Microsoft Partner møde i Århus

Jeg var til partner møde i Århus for Microsofts Registrerede Partnere. Invitationen lød på, hvad Microsoft kan gøre for os, og hvordan bruger vi Microsoft bedre til at komme kundernes behov imøde.

Ikke overraskende var over halvdelen af mødet om IT-Pro produkterne, Windows Server 2008, Small Business Server 2008, Essential Business Server 2008, Foundation Server 2008 samt lidt omkring Exchange, Sharepoint og management serien. Ingen tvivl om, at det lyder til, at være nogle rigtig gode produkter for de små og mellemstore virksomheder (SMVere) fra 5 brugere til 250 brugere. De er udbygget, så man som administrator arbejder med wizards og skal ikke lære alt om produkterne før end de kan administreres i det daglige. Certificering i produkterne kan også udføres på under én uge inklusiv eksamen, og i følge Microsoft er der virkelig noget at hente, når virksomheden kan bruge Small Business Specialist logo’et. Så det bliver der satset lidt på fra Microsofts side, på at få ført ud i partner netværket.

På programmet var der også nævnt nogle tilbud til Web partnere og ISVere, hvilket var årsagen til, at jeg var taget til mødet. Men det var sparsomt med info omkring WebsiteSpark og BizSpark. Dog havde Rebekka (Microsoft Partner Network Lead) i starten nogle ret centrale informationer omkring hjælp til os partnere, som er kørt fast eller har særlige behov, så det var helt vildt godt, at få på plads, at vi reelt kan trække på ressourcer hos Micosoft Regionale Service Center samt hos Jes Allersted og Rebekka – fedt, de kommer til at høre fra mig i den nærmeste fremtid :)

2/3 henne i mødet kom Henrik Westergard Hansen på med info til ISVere og mindre udviklingshuse herunden også web. Og Henriks baggrund er fra Microsoft Developer Network og han var vildt god. Han kom rundt omkring i Cloud Computing, Windows Azure og alle de nye forkortelser

  • IaaS, Infrastructure as a Service
  • PaaS, Platform as a Service
  • SaaS, Software as Service
  • S+S, Software plus Service

Hvor langt er disse temaer fra den virkelige verden? DE ER DER!

Har du mulighed for det så tag til Microsoft Partner Update i københavn d. 29. oktober.

Se min tidligere indlæg på Windows Azure

Henrik fortalte også, at der arbejdes på en flatrate afregningsmodel. Det er ikke uinteressant, når kunder skal konverteres fra traditionel platform til Windows Azure, fordi det afregningsmæssigt vil minde om en hosted løsning. Prismodellen for de eksisterende services blev også fremlagt, og minder meget om priserne hos konkurrenten Amazon Web Services

Konklusionen er at der var helt sikkert noget at hente for os hos Microsoft efter de nu kommer ud af busken og henvender sig direkte til os. Så det samarbejde ser jeg helt klart lyst på og kan have et stort potentiale for os som webbureau som tidligere har været meget overladt til os selv med at finde informationer på de internationale Microsoft portaler.

Jeg sidder helt klart med en fornemmelse om, at Microsofts udmelding om, at de vil være mere åbne, og også gå mere direkte på partnere for at få dem sparket igang, ser ud til at fungere og virker helt vildt positivt på mit billede af Microsoft, – jeg glæder mig til at se, hvor vi står med Microsoft om et år eller to.

Links

, ,

Skriv et svar

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>