Øg din sikkerhed på nettet med bedre browser instillinger

Jeg har læst og læst og læst omkring fokus på sikkerhed ikke mindst er artikler, udsendelse omkring overvågning via internettet faldet i min interesse.

Derfor tænkte jeg, at det må være på tide, at gå mine internet indstillinger efter i de programmer og enheder jeg bruger til internet, browsing, email, chat, så som Internet Explorer, Google Chrome, Safari og andre apps på min iPhone.

Første skridt i den retning ledte mig hurtigt ind på få ting i min internet browser (jeg bruger primært Chrome, men også Internet Explorer, Firefox og Safari på iPhone), og standard indstillingerne i programmerne er desværre ikke så gode.

Hvis du bruger Google Chrome på iPhone, kan disse indstillinger desværre ikke ændres, så jeg har valgt at afinstallere app’en.

Jeg synes du bør gøre følgende som minimum

  1. Slå 3. parts cookies fra.
  2. Ændre Plugins indstillingerne i Chrome
  3. Tjek og evt. fjern browser udvidelser i Chrome
  4. Aktivér “phishing og malware beskyttelse” i Chrome

Sådan slår du 3. parts cookies fra

I Google Chome kan du gøre det således.

  1. Gå til Settings
  2. Klik på “Show advanced settings” i bunden af siden
  3. Klik på knappen “Content settings”
  4. I “Privacy” sektionen
  5. Aktivér “Block third-party cookies and site data”

Internet Explorer 11 blokerer 3. parts cookies i standard konfiguration, men tjek hellere dine indstillinger under

  1. Tools
  2. Internet options
  3. Privacy
  4. Klik på “Advanced” knappen
  5. Og kontrollér at “Third-party Cookies” indstillingen er sat til “Block”

I Firefox kan du gøre det sådan

  1. Tools
  2. Options
  3. Privacy
  4. I History sektionen vælger du “Use custom settings for history”
  5. Sæt så “Accept third-party cookies” til “Never”.

I Safari på iPhone (iOS v8.3)

  1. Settings
  2. Safari
  3. I sektionen “Privacy & Security”
  4. Vælg “Block cookies”
  5. Vælg “Allow from Current Website Only”

Derfor skal du slå 3. parts cookies fra

Når du besøger et website, så sættes der cookies, også selvom du ikke klikker “OK” i cookie popup’en. Derfor synes jeg, at det er vigtigt kun at få cookies fra det websted, som jeg besøger og ikke alle mulige cookies fra andre websites, som måske ved uvidenhed er blevet lagt på det website du besøger bl.a. youtube, Adobe flash etc. som typisk er sites, der sætter 3. parts cookies fordi deres indhold bliver indlejret på websites.

Hvis du har ændret dine indstillinger efter min vejledning ovenfor, så bør du faktisk slette alle dine Cookies, men HUSK lige, at du derved også sletter alle dine cookies for websites, hvor du har valgt at de skal huske dine login oplysninger osv. Du kan også begynde fra en ende af og slette alle de cookies fra sites du ikke besøger eller bruger, der ligger sikkert masser af cookies :)

Plugins indstillinger i Chrome

Jeg vil anbefale at du sætter indstillingen til “Let me choose when to run plugin content”. Du vil sikkert opdage efter et par dage med denne indstilling, hvor meget indhold der egentlig kører via plugins “Flash bannere” osv. Og det speeder faktisk browseren gevaldigt op, at den ikke skal køre plugins før end man beder om det via højre-klik.

Browser udvidelser i Chrome

Jeg har adskellige gange haft PC’ere fra min familie og bekendte til “reparation” og fundet at der ligger nogle rigtig mærkelige browser udvidelser i Chrome. Jeg spørger så, om de har downloaded noget på nettet fornyligt? Det har de ikke, har de indstilleret noget sikkerhedssoftware eller software opdateringer fra nettet? Ja, det var vist et par links de fik klikket på, som skrev noget med “dine computer er i fare, opdater nu!”. ARGH!

Tjek dine udvidelser i Chrome og fjern alle dem du ikke selv har indstilleret via Google Webstore.

Google Chrome beskyttelse mod phishing og malware

Google Chrome (kun Desktop version) har indstillinger, som du kan aktivere, som undersøger hjemmesider du besøger for indhold, som forsøger at lokke dig til at installere skadelig software på din PC.

Jeg vil anbefale at du slår disse indstiller til, hvis du nogen gange kan komme i tvivl om, de budskaber du læser om på nettet i form a reklamer som “Din computer er fare! Opdater nu!!”. Og mails fra Nets, som beder dig uploade et billede af dine NemID kort med alle koder på.

  1. Gå til Settings
  2. I sektionen “Privacy”
  3. Aktivér “Enable malware and phishing protection”

 

God fornøjelse med at surfe lidt mere sikkert.

– Kevin

Skriv et svar

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>