Twitter overvågning med streaming API

Jeg har kigget lidt på mulighederne med Twitter API’et eftersom jeg selv er blevet mere og mere fascineret af de alsidige måder som Twitter bruges på.

Jeg har leget lidt med en streaming applikation som kan overvåge Twitter med nøgleord, hvor du kan få vist alle tweets (Twitter beskeder), hvor i nøgleordet indgår. Det lyder måske ikke som noget du lige kan bruge, men hvis du har brugt Twitter lidt så har du sikkert stødt ind i, at det er en gængs at skrive #-tegnet foran særlige betydelige ord i en tweet. Jeg har selv observeret, at blive kontaktet af et software firma via Twitter fordi jeg nævnte deres produkts navn og så kiggede de også på mit blog-indlæg og kommenterede på mit spørgsmål til softwaren – en ny vinkel at yde support på eller bare god kundeservice?

Det åbner i hvertfald op for, at hvis du overvåger Twitter kan du skabe nogle ret gode relationer og måske fange misforståelser af dit produkt eller brand, når du involverer dig i andre folks ønsker og spørgsmål.

Jeg gik i gang med at studere Twitters API lidt nærmere og mest interessant fandt jeg deres streaming adgang, hvor man LIVE kan få alle de tweets vist, som bliver fundet på et angivet keyword eller en liste af dem.

Jeg brugte min demo applikation ret intensivt under Microsofts seneste konference i Los Angeles (PDC09), hvor de havde annonceret at bruge twitter-nøgleordet #pdc09. Så jeg satte mit program til at overvåge tweets hvori “#pdc09” indgik og kunne følge med i alt, hvad der blev skrevet og annonceret om.

Konferencen havde et LIVE TV-show, hvor man kunne stille spørgsmål til TV showets gæster via Twitter, hvis man skrev til @ch9live. Det keyword overvågede jeg også for følge med i alle de spørgsmål der blev stilt TV showets gæster (også de spørgsmål som ikke blev nævnt i showet).

Man kan bruge http://search.twitter.com, men det er ikke LIVE og man skal hele tiden opdatere sin søgning, det blev jeg træt af og skrev en lille applikation.

twitterstreamdemoapp

Download demo applikation

Jeg fraskriver mig ethvert ansvar for, hvordan du installere applikationen eller på anden måde bruger den, og at applikationen muligvis ikke fungere da Twitters streaming API stadig er i alpha. Applikationen kræver, at du skal logge på med din Twitter konto, så sådan en skal du selvfølgelig have – opret dig på Twitter

Og jeg må på det kraftigste henvise til Twitters dokumentation:

IMPORTANT NOTE: The Streaming API is currently under an alpha test

All developers using the Streaming API must tolerate possible unannounced and extended periods of unavailability, especially during off-hours, Pacific Time. New features, resources and policies are being deployed on very little, if any, notice. Access to restricted resources is extremely limited and is only granted on a case-by-case basis after acceptance of an additional terms of service document.

Læs mere

Installér applikationen til Windows

Download kildekoden

Anvendt teknologi

Jeg har anvendt Twitters API og Microsofts SQL Azure til opsamling af brugs data, hvis du giver tilladelses til, at jeg må samle det op. Programmet er programmeret i .NET i C# og kræver Framework version 3.5 SP1. Til download og storage har jeg anvendt Amazon Web Services S3. Sidst har jeg anvendt http://bit.ly til at kunne holde en statistik på, hvormange der klikker på “Installér applikation”-  og “Download kildekoden” links’ne.

, , ,

En Kommentar

Skriv et svar

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>